VMFODBOLD.DK

Wednesday, October 14, 2009

23 hold er klar til VM


Danmark blev allerede i lørdags den 14. nation, der kan bestille billetter til VM-slutrunden i Sydafrika næste sommer.

I aftes kvalificerede Schweiz og Slovakiet sig, og i nat blev Honduras og Argentina nation nummer 22 og 23, der er klar til Sydafrika.

Dermed er følgende nationer klar til VM:

Europa:
Danmark
Schweiz
Slovakiet
Tyskland
Spanien
England
Serbien
Italien
Holland

Desuden skal otte hold spille playoff kampe om fire pladser. Det er Rusland, Bosnien-Hercegovina, Ukraine, Frankrig, Irland, Grækenland, Slovenien, Portugal

Afrika
Sydafrika (værtsnation)
Ghana
Elfensbenskysten

Asien
Australien
Japan
Nordkorea
Sydkorea

Sydamerika
Brasilien
Paraguay
Chile
Argentina

Mellem- og Nordamerika
Mexico
USA
Honduras

Nummer fire i Mellem- og Nordamerika, Costa Rica, spiller playoff mod nummer fem i Sydamerika, Uruguay, om en VM-plads.

Svenskerne beder om et mirakel

De er klar til VM-playoffs

Følgende hold skal spille playoff-kampe om at komme med til VM i fodbold:

  • Rusland
  • Bosnien-Hercegovina
  • Ukraine
  • Frankrig
  • Irland
  • Grækenland
  • Slovenien
  • Portugal

Playoff-kampene spilles den 14. og 18. november.

Der trækkes lod til de fire playoff-kampe mandag den 19. oktober klokken 14.00. Til lodtrækningen til playoff-kampene, som spilles på hjemme- og udebane, vil fire af holdene blive seedet i forhold til de otte holds placering på FIFAs rangliste.

Danmark-Ungarn, direkte [TV2, 20:35]


VM-billetterne er i hus, så aftenens kvalifikationskamp mod Ungarn bliver en lang hyldestfest af de danske helte. Men der er selvfølgelig også noget på spil. Hvis Danmark får mindst uafgjort, går vi ubesejrede gennem kvalifikationsturneringen, og den imponerende bedrift vil både spillerne og Morten Olsen garanteret gøre alt for at nå. Samtidig er det i aften, at kampen om en plads i VM-truppen starter, så alle, der får spilletid, kan yde en ekstra indsats og sætte en streg under sit VM-kandidatur. Og måske vil landstræneren oven i købet give nogle af de mere uprøvede kræfter en mulighed for at vise sig frem. Kommentatorer: Flemming Toft og Martin Laursen.

Tuesday, October 13, 2009

Engelsk landskamp eksklusivt på nettet

Englands landskamp mod Ukraine var den første nogensinde til at blive sendt udelukkende på nettet. Rettighedsejeren kalder sendingen en succes.


Der var god grund til at holde øje med de britiske øer for alverdens indehavere af sportsrettigheder lørdag aften, da de måske blev præsenteret for et alternativ til at sælge rettighederne til et tv-selskab.

Engelske fodboldfans, der ønskede at følge heltene mod Ukraine, måtte nemlig zappe forgæves efter kampen i fjernsynet, da en engelsk landskamp for første gang blev sendt udelukkende på nettet.

Saturday, October 10, 2009

14 nationer er VM-klar


Danmark blev den 14. nation, der kan bestille billetter til VM-slutrunden i Sydafrika næste sommer.

Tidligere i dag blev også Elfenbenskysten og Tyskland klar til VM.

Dermed er følgende nationer klar til VM:

Sydafrika (værtsnation)
Australien
Japan
Nordkorea
Sydkorea
Brasilien
Paraguay
Danmark
Spanien
England
Holland
Tyskland
Ghana
Elfensbenskysten

Portugal v Ungarn [TV2 Sport, 21:40]


Kampen om en plads ved VM-slutrunden i Sydafrika fortsætter, når Portugal og Ungarn mødes i kvalifikationsgruppe 1. Kampen spilles på Estadio Jose Alvalade i Lissabon og kommenteres af Rune Knudsen.

Parken Live


Tyskland VM-klar med 10 mand

Det er svært at forestille sig et verdensmesterskab i fodbold uden det tyske landshold. Siden holdet vandt turneringen i 1954, har det været med hver eneste af de følgende 15 gange, og Tyskland er da også med næste sommer, når Sydafrika lægger græs til VM-turneringen. Det står klart efter tyskernes 1-0-sejr over Rusland på Luzhniki Stadion i Moskva.

Tyskerne behøvede en sejr for at være helt sikker på VM-billetten, og Miroslav Klose hjalp sit hold godt på vej, da han åbnede scoringen efter en god halv times spil. Efter flot opspil modtog Bayern München-angriberen bolden fra Mesut Özil, og Klose prikkede bolden i mål.

Midt i anden halvleg fik hjemmepublikummet imidlertid nyt håb, da den tyske landsholdsdebutant Jerome Boateng fik sin anden advarsel og dermed måtte forlade banen. Med en mand i overtal satsede russernes træner, Guus Hiddink, alt og sendte angriberne Roman Pavlyuchenko og Pavel Pogrebniak på banen og lagde massivt pres på det tyske mål.

Med lidt god vilje kunne russerne have tiltusket sig et straffespark, men dommer Massimo Busacca fra Schweiz mente ikke, at Arne Friedrich fældede Vladimir Bystrov med ulovlige midler i straffesparkfeltet i slutfasen, og det blev derfor ved 1-0 til Tyskland.

Russerne får dog en ekstra chance for at kvalificere sig til VM. Holdet er sikker på at slutte som nummer to i puljen og skal dermed spille playoff-kampe senere på efteråret mod en af de andre toere i Europa.

Ukraine stoppede engelsk sejrsstime

Ukraine tog et vigtigt skridt i retning af en plads i playoff-kampene om VM-kvalifikation, da holdet hjemme i Kiev besejrede England med 1-0.

Englænderne, der allerede var VM-klar inden kampen, blev slemt handicappet allerede efter et kvarters spil, da målmand Robert Green blev vist ud.

Han fældede ukrainernes Artem Milevskiy i fri position foran mål efter en katastrofal blunder af Manchester United-forsvareren Rio Ferdinand. Andrej Shevchenko brændte det efterfølgende straffespark, men senere gjorde Sergej Nazarenko skaden god igen, da han scorede det afgørende mål.

Ukraine går med en sejr over Andorra på onsdag videre til playoff-kampene på bekostning af Kroatien.

Fan-foto fra Parken


Kan du gætte hvor han sidder? Område, række, nummer??? Hvem kommer tættest på?

Præmie: en stor fadbamse i Parken ved førstkommende lejlighed.

Parken lige nu!

Landskamp nummer 100 som træner!


Og den eneste i verden, der har spillet 100 landskampe som både spiller og træner!!

Her er svenskernes startopstilling

1 time til kampstart!


Stemningsbilleder inden kampen






Svenskerjagt i gaderne

Forholdene i Parken er helt perfekte


Fra TV2.DK:

Før aftenens kamp mod Sverige havde fodboldlandstræner Morten Olsen ud­trykt bekymring for plænens beskaffen­hed i Parken, fordi det legendariske rockband Fleetwood Mac torsdag spille­de koncert i Danmarks nationalstadion.

Men landstræneren kan ånde lettet op her kort før den vigtige VM-kvalifi­kationskamp, der i øvrigt er hans kamp nummer 100 i spidsen for Danmark, for som billedet ovenover viser, så er græstæppet i tiptop stand. Plænen er jævn, græsset grønt og banen fugtig til en god gang dansk pasningsspil langs jorden.

Landskampen kan ses online på TV2 Sputnik




Kampen vises direkte på TV2, men kan også ses online live på Sputnik (bemærk at der er et tilbud om 24 timer gratis) ->

http://sputnik.tv2.dk/

Didier Drogba sikrede VM-billet

Chelseas Didier Drogba kan også score, når han spiller for landsholdet, og det blev lørdag understreget, da han med et mål i anden halvleg sendte Elfenbenskysten til VM-slutrunden i Sydafrika næste år.

Danmark-Sverige, direkte [TV2, 19:45]



Nu skal Danmark sikre sig VM-billetten. Nu skal Daniel Agger, Christian Poulsen, Nicklas Bendtner og co. sætte det nordiske skab på plads og slå arvefjenden. Men Sverige med Zlatan Ibrahimovic i storform og resten af de blå-gule fra hinsidan jagter også en billet til VM i Sydafrika 2010, så Morten Olsens udvalgte får uden tvivl kamp til stregen. Forhåbentlig kan et festklædt Parken være den nødvendige 12. mand for danskerne. TV kommentatorer: Flemming Toft og Martin Laursen. Vært i Parken: Morten Anderdal. Eksperter: Troels Bech og Flemming Povlsen.