VMFODBOLD.DK

Wednesday, August 22, 2007

Historisk daarlig placering for landsholdet


Landsholdet er røget fire placeringer ned på verdensfodboldforbundet FIFA's verdensrangliste, og ligger nu nummer 30. Det er den dårligste placering for Danmark, siden ranglisten blev introduceret i 1993.

Tilbage i maj 1997 var Danmark helt oppe på tredjepladsen, men en kikset kvalifikation til VM 2006 i Tyskland har sat sine spor, og så betyder det også en del, at Danmark er kommet skævt i gang med den øjeblikkelige kvalifikation til EM i 2008.

Ranglisten baseres på de enkelte landsholds resultater fire år tilbage, hvor det seneste års resultater tæller fem gange så meget som resultaterne for fire år siden.

Sejre i kvalifikationskampe tæller mere end sejre i venskabskampe, og så har det også en betydning for uddelingen af pointene, hvor højt modstanderholdet er rangeret på listen.

I toppen af listen er der til gengæld ingen ændringer. Brasilien fører fortsat foran Argentina og med de italienske verdensmestre på tredjepladsen.

***