VMFODBOLD.DK

Tuesday, October 16, 2007

Messi paa pletten i Argentina-sejr

Gabriel Milito og Lionel Messi scorede hver en enkelt gang, da Argentina vandt sin anden 2-0-sejr på fire dage i den sydamerikanske VM-kvalifikationsturnering.

Argentinas fodboldkunstnere og verdensstjerner er allerede godt på vej til VM-slutrunden i Sydafrika i 2010, efter at holdet natten til onsdag dansk tid besejrede værterne fra Venezuela med 2-0 i den sydamerikanske kvalifikationsturnering.

Der stod Barcelona-spillere på begge scoringer for udeholdet. Først headede forsvarsspilleren Gabriel Milito et frispark fra Juan Ramon Riquelme i mål i det 16. minut, og kort før pausen scorede gæsternes måske allerstørste stjerne, Lionel Messi, kampens sidste mål.

Dermed har Argentina fået en perfekt start på kvalifikationen. Holdet besejrede i weekenden Chile - ligeledes med 2-0 - i første spillerunde.

***

0 Comments:

Post a Comment

Subscribe to Post Comments [Atom]

<< Home