VMFODBOLD.DK

Tuesday, October 30, 2007

Brasilien afholder VM i fodbold 2014


Brasilien får som ventet værtskabet for VM-slutrunden i 2014. Det besluttede Det Internationale Fodboldforbund, FIFA, på et møde tirsdag.

Der bliver garanti for sambarytmer og lækre detaljer ved VM i fodbold i 2014.

Tirsdag offentliggjorde Det Internationale Fodboldforbund, FIFA, som ventet, at Brasilien får værtskabet for slutrunden, som dermed for første gang siden 1978 skal afvikles i Sydamerika. Dengang var Argentina værter og hjemførte VM-titlen.

FIFA havde på baggrund af sin politik med at rotere VM-slutrunderne mellem kontinenterne på forhånd besluttet, at det var Sydamerikas tur til at få VM. Og eftersom Brasilien var eneste tilbageværende kandidat, var de femdobbelte verdensmestre ikke til at komme uden om.

Brasilien var også vært for VM i 1950, og landet bliver det femte i historien til at arrangere en VM-slutrunde for anden gang. Tidligere har Mexico, Tyskland/Vesttyskland, Italien og Frankrig været dobbelte VM-værter.

Fra 2018 har FIFA igen besluttet sig for at droppe rotationsprincippet.

***

0 Comments:

Post a Comment

Subscribe to Post Comments [Atom]

<< Home