VMFODBOLD.DK

Saturday, September 6, 2008

Ungarn v Danmark [TV3 direkte, optakt fra kl. 18:00]


Nu skal det være for det danske fodboldlandshold! Danmark både indleder og afslutter deres kvalifikationskampe mod den tidligere fodboldstormagt, Ungarn, på Puskas Stadion i Budapest. Faktisk er det hele 22 år siden, Ungarn sidst deltog i en slutrunde. Danmark skal ud over dagens modstander fra Ungarn op mod Portugal, Sverige, Albanien og Malta i kampen om billetter til VM 2010, der holdes i Sydafrika. TV3 og Peter Schmeichel byder velkommen kl. 18.00 fra studiet i København, mens Dan Engelsted og Luna Christofi er med fra sidelinjen både før, under og efter kampen. Kampen fløjtes i gang kl. 19.45 og kommenteres af Carsten Werge og Per Frimann. Efter kampen sendes en specialudgave af Fodbold uden Filter, hvor Peter Schmeichel har gæster i studiet til en snak om landsholdets muligheder for deltagelse i VM-slutrunden og selvfølgelig med reaktioner fra spillerne efter kampen.

***

0 Comments:

Post a Comment

Subscribe to Post Comments [Atom]

<< Home