VMFODBOLD.DK

Monday, November 26, 2007

DBU tager imod VM-delegationen fra Gruppe 1

Det bliver DBU, som lægger hus til, når programmet for VM-kvalifikationen skal planlægges.

Præcis som det var tilfældet forud for EM-kvalifikationen, så bliver DBU værter for det planlægningsmøde, hvor programmet for den kommende VM-kvalifikation skal aftales.

Derfor kommer delegationerne fra Danmarks kval-modstandere Sverige, Portugal, Ungarn, Malta og Albanien til København for at finde en løsning på det store dato-puslespil på et møde, som finder sted i Fodboldens Hus søndag den 6. januar.

Hvis fodboldforbundene i de enkelte grupper ikke kan blive enige om et program gennem forhandling, vil det internationale fodboldforbund, FIFA, fastlægge et program gennem lodtrækning, som ikke tager hensyn til hverken sportslige eller klimatiske forhold.

Fodboldforbundene i de ni kvalifikationsgrupper har fra FIFA en deadline frem til 10. januar til at nå til enighed.

***

0 Comments:

Post a Comment

Subscribe to Post Comments [Atom]

<< Home