VMFODBOLD.DK

Sunday, November 25, 2007

Svenskere selvsikre på kvalifikation

I den svenske fodboldlejr er der tilfredshed med lodtrækningen til VM-kvalifikationen, hvor svenskerne blandt andet er kommet i pulje med Danmark.

Der er generelt optimisme at spore i Sverige efter søndagens lodtrækning til VM-kvalifikationen i Sydafrika i 2010, hvor Danmark er en af modstanderne.

- Vi skal kunne gå videre fra den her pulje. Det kunne have været værre og måske lidt bedre, siger den svenske landsholdsspiller Daniel Andersson til den svenske avis Expressens hjemmeside.

Portugal, Ungarn, Albanien og Malta er de andre hold i gruppen, og den svenske landstræner, Lars Lagerbäck, peger naturligt nok på Portugal og Danmark som de værste konkurrenter.

- En godkendt gruppe. Den er en svær, ikke dén sværeste, men både Portugal og Danmark tilhører de bedre hold i Europa, lyder det fra Lagerbäck på fodboldforbundets hjemmeside.

Der er i alt ni kvalifikationsgrupper i Europa. Gruppevinderne kvalificerer sig direkte til VM-slutrunden, mens de otte bedste toere skal spille play-off-kampe.

***

0 Comments:

Post a Comment

Subscribe to Post Comments [Atom]

<< Home