VMFODBOLD.DK

Thursday, December 3, 2009

Charlize Theron trak Irland op af VM-bowlen

Den sydafrikanske skuespiller Charlize Theron lavede en practical joke, da hun under generalprøven trak Irlands navn op af VM-bowlen i stedet for Frankrigs.

Charlize Theron påtvang sig ikke kun opmærksomheden på grund af sin skønhed, da hun skulle trække deltagerlande op af bowlen til generalprøven forud for VM-lodtrækningen fredag.

Den smukke sydafrikanske skuespillerinde trak Frankrigs navn op af bowlen, men valgte i stedet at læse Irlands navn op, og den joke gik rent hjem i det irske.

- Som du ved er hun gift med en irer, så dette var et lille spark fra hende, griner en repræsentant fra det irske fodboldforbund til den norske avis Verdens Gang.

Theron er gift med Stuart Townsend, og Irland kom som bekendt ikke med til VM, da holdet blev slået ud af playoff-kampene af netop Frankrig i en kamp, som fandt sin afgørelse, da Thierry Henry valgte at tage hånden til hjælp i forbindelse med sejrsmålet, som har vakt stor opstandelse i fodboldverdenen.

0 Comments:

Post a Comment

Subscribe to Post Comments [Atom]

<< Home